Forlagets første udgivelse kom den 2. april 2009 med bogen
Bogens kapitler er nu offentliggjort her på siderne.
Se indholdsfortegnelsen
Bogen kan fra 25.5.10. kun købes direkte hos forlaget
her.
Bogen er anmeldt på
Kulturkapellets hjemmeside af Birte Overlade Christensen (se
anmeldelsen) og forfatterens har reageret med en
respons der også kan læses her på siderne (
klik).
Kulturkapellet er et tidsskrift og en forening for kunst og kulturformidling - med tilknytning til studerende ved Aalborg Universitetscenter.
Errata eller trykfejl i 'Jernesalts 2009-filosofi'
Kort oversigt over Jernesalts 2009-filosofi
er en ny eksistensfilosofi der som den første nogensinde
fører fundamentale nyerkendelser fra det 20. årh. inden for atomfysik, dybdepsykologi og religionsforskning sammen med rationalismens og romantikkens store, men uforenelige verdensbilleder og livsopfattelser.
Med udgangspunkt i den kendsgerning at mennesket intuitivt ser virkeligheden som en meningsgivende helhed, men i det praktiske hverdagsliv og i realpolitikken får den splittet op, gennemgås i særskilte hovedafsnit: Krisen, Eksistensen, Verdensbilledet, Livet, Mennesket, Sjælen, Sproget og Samfundet. Herunder så centrale emner som dødskriterierne og seksualiteten, spørgsmålene om Irak-krigen, Euroen og forholdet mellem folket og eliten.
Forfatteren lancerer som noget nyt begrebet psykens fire fundamentalkræfter og redegør grundigt for lovene for de psykiske grundprocesser og det kollektivt ubevidste. Han afviser den gængse, men alt for simple sondring mellem følelse og fornuft.
Han gør op med fundamentalistisk religionsopfattelse, men påpeger samtidigt nødvendigheden af en sekulær føling med de meningsgivende og energiladede kræfter i tilværelsen, og det er ikke dogmer, men arketypiske forestillinger.
I afsnittet om dansk partipolitik gøres op med den manglende eksistensfilosofiske afklaring i alle partier. Den tredje vejs midterpolitik forsvares, men det understreges at der er behov for
et kvantespring fremad i udviklingen.
I hele verden - inkl. USA og Mellemøsten - er der i den nuværende dybe krise behov for nytænkning, men af særlige grunde er det Danmark der har forudsætningerne for at bane vejen. Og det er den vej der anvises med den nye komplementære helhedsrealisme.
Den forelægges som intet mindre end en ny standard for eksistensfilosofien.
Nogle af hovedsynspunkterne i 'Jernesalts 2009-filosofi':
Universet, livet, mennesket, sproget og samfundet
er elementære kendsgerninger der nok kan udforskes
og beskrives, men aldrig afdækkes eller defineres udtømmende.
Den menneskelige eksistens er et kompleks og meningsbærende projekt
der er og skal være overordnet erkendelsesprojektet.
Kun dagligsproget - til forskel fra fagsprogene - har
den fulde føling med virkeligheden i og med at det dækker
både den praktisk-rationelle erfaring og den åndeligt-irrationelle erfaring.
Den simple sondring mellem følelse og fornuft er helt utilstrækkelig
til forståelse af de afgørende psykiske forhold der motiverer
menneskers handlinger, aggressivitet og hele transcenderende kultur.
Den virkeligt afgørende forskel ligger mellem
de intense, men ustabile føleler og tanker på den ene side og
de stabile, men svage eller vage følelser og tanker på den anden side.
Det er de sidste der sikrer menneskets nøgternhed og realitetsprøvelse,
men de første der sikrer alle store, dybe og meningsgivende erfaringer.
En anden vigtig ting er sondringen mellem
det snævre, viljestyrede og egoistiske jeg og
den store, helhedsomfattende, ikke styrede ‘selv'
der hænger sammen med det kollektivt ubevidste.
Det er en afgørende opgave at få almengjort dette uselviske ‘selv'.
Det bohrske komplementaritetssynspunkt stilles op som eneste mulighed
for at undgå alle dualistiske modsætninger der fører til logisk uforenelighed.
Den store udfordring i den nuværende verdensomfattende krise
bliver at sørge for at det velfungerende velfærdssamfund gør
et kvantespring fremad i udviklingen så folkestyret,
folkeskolen, folkeshøjskolen, folkekirken og folkemonarkiet
kommer op på et erkendelses- og handleniveau der er tidssvarende.
Samfundslivet og kulturen skal igen blive en konsistent helhed.
Jernesalt er nødvendigt.
Men se den specificerede indholdsfortegnelse